Biavl i gamle dage

Hjørring amts biavlerforening

Del af Danmarks biavlerforening

Loven om hold af bier

 

Jyske Lov fra år 1634

 

 

Den, som har bier, skal selv vogte dem med hegn, så at anden mands kvæg ikke kan kaste dem ned eller ødelægge dem, men er hegnet så lavt, at en anden mands kvæg kan gå ind i bigården og ødelægge dem, kan han bebrejde sig selv det og får ingen bøde. Men bliver en mands kvæg stukket ihjel uden for en mands bigård, skal ejeren af bierne ikke bøde derfor. Men bliver det stukket ihjel i bigården, skal ejeren af bierne erstatte efter skadens stør­relse, fordi han ikke havde lovligt hegn.

Hitter mand Bier i Skov, eller Mark, eller paa Kirkegaard, og ingen følger dem, da høre de hannem til; Tj saa snart som Bier flye af Ejermandens Øjesyn, da maa hand tage dem, som dem først finder, dog hannem skadisløs, som Stædet tilkommer, hvor Bierne tagis.

Hvo som Bier haver, hand skal selv vogte dem med Gierde, saa at anden Mands Fæ kunde dem ej nedkaste og spilde. End er Gierdet saa lavt, at anden Mands Fæ kand gange i Gaard og spilde dem, vide sig det selv, og fange ej anden Bod.

End vorder nogen Mands Fæ stunget til Døde uden for Mandens Biegaard, da bøde hand ikke derfor, der Bierne ejer.

End vorder det stunget ihiel i Biegaarden, da gielde hand Skaden, der Bierne ejer, fordj hand hafde ej lovlig Lukke om sine Bier.

Følger een Mands Bier anden Mands op, da skal den, som ejer de Bier, der opflye, med andre Naboer byde den anden Ejer Fællig til paa samtlig Bier; Vil hand ej det antage, og forkomme de Bier siden de andre, da tage hand Skade for Hiemgield.

End flye nogen Mands Bier fra hannem, og hand følger dem af sin egen Gaard til Sæde i anden Mands Skov og Træ, da skal hand sige hannem til, som Skoven ejer, og kand hand dennem saa udfange, at hand ej fordærver hans Træ, da tage hand sine Bier. Det samme er og, om de flye paa anden Mands Huus.

End siger hand, der Træet, eller Huset, ejer, at Bierne ere hans egne og fra hannem fløjne, da bør hand det lovligen at bevise.

End begær hand, som Træet eller Huset ejer, at den, som vil Bierne sig tilholde, skal med Eed bekræfte, at de ere hans egne, og hand dennem fulte, da bør hand derpaa at giøre sin Eed.

Vil Bonden, som Træet ejer, ej fælde sit Træ, da stande Træet, og hand være Ejermand til Bierne, der dennem ejer, og, naar Træet fældis, have baade Honning og Bierne.

Tager den, der Skoven tilhører, Bierne bort, da er det Tyverj, eller Ran. Det samme er og, om anden Mand tager dem bort; Dog skal hand, der ejer Bierne, sette Merke paa Træet, indtil det vorder hugget.

Føder mand vilde Dyr op, som Ulve- eller Biørne-Hvalpe, og de vorde løse, og anden Mand dræber dem, da bøder hand ikke derfor. End i Bondens Hævd maa de ikke dræbis, uden det skeer til at frelse sig selv, om de ville giøre Skade.

Far mand i anden Mands Biegaard, og tager Bier og fører bort, og dræber dem, og tager Honning bort, da er det Herverk.

 

Biavl 1962 af Erik Petersen, Havrebjerg

NOSEMA OG PEST.

Ting, der kan virke hæmmende og forrykke balancen hosen familie og samtidig virke sygdomsfremmende.

1.Drivfodring

2.Forkert vinterfodring

3.Kunstig pollenfodring

4.Forkert vinterleje

5.Kunstig opvarmning af bihuset.

6.Biavl på en egn, hvor der ikke ville have været

bier, hvis ikke menneske havde anbragt dem der.

7.Bifamiliens tavlebygning

 

1.Man sætter nemt familien i en nødssituation, de opfatter det som et godt træk, men pollen udebliver.

Dronningen lægger flere æg, det er ikke sikkert at ammebierne antal passer til denne øgede

yngelansætning, og særlig galt bliver det, hvis der ikke kan skaffes protein nok, og hvornår ved vi det?

 

2.En bifamilie ordner sig sådan om sommeren, at foder og pollen kommer til at sidde på de rigtige steder for en god forårsudvikling og en sikker overvintring. Den store pollenmængde yderst og øverst i vinterlejet og den mindre pollenmængde og honning midt i huset.

Anbragt på denne måde og i tilstræækelig mængde har bifamilien ingen vanskeligheder med at fylde huset med bier næste forår, sådan at, når den dag er der, da naturen tilbyder så meget, at huset igen kan fyldes, da mangler den ikke bierne til at bære det ind. Når nu "Skabningens herre" kommer ind i billedet, da kommer mange af disse ting til at halte. Vi holder bier for honningens skyld, det er i orden (vi burde

måske gøre det for bestøvningens skyld her i Danmark), men den må vi se at få taget fra dem på et for bierne mere passende tidspunkt, end vi normalt gør. Det er jo sådan i en bifamilie, når bierne har fyldt huset med så meget foder, at deres eksistens er sikret, da er der næsten så meget yngel i cellerne, at vinterklyngen også er sikret. Eventuelle mangler ordner bierne selv. I familier der har skiftet dronning hen på sommeren, eller har sværmet finder der normalt altid øget yngelansætning sted efter hovedtrækket. I den sidste fratagning af honning har vi en af de allervigtigste ting i biavl. Vi kender biernes naturlige tidspunkt og måde at foretage indvintring på. Denne måde og tidspunkt har betinget deres eksistens. Lad os så være enige om at rykke vores indvintring frem til de dage, der på vores egn

er de sidste af hovedtrækkets. Og ingen drivfodring, der jo bare slider på bierne og frembringer en

generation af meget tvivlsom kvalitet. Lad bierne selv om at opføde yngel, de har mere forstand

på det rigtige tidspunkt. Foretag fodringen så hurtig som muligt,slid på de trækbier der er, skån den yngel der fødes sidst og du har gjort dine bier mindst fortræd ved at tage deres honning. Kritik. Bierne kan ikke få foderet placeret på den mest hensigtsmæssige plads. Bekymmer dig ikke om det, når

tidpunktet for fodringen er rigtig, da kan du prøve at kontrollere dine bier i november måned, alt er hvor

det skal være.

 

3.En forkastelig form for yngeldrivning på et for bierne uheldigt tidspunkt. Skal vi have længelevende

bier, da må vi have dem opfødt på så godt et foder som vel muligt. Det er ikke nok at øge yngelansætningen, hvem har haft øget honningudbytte ved pollenfodring i de ca. halvtreds år, det har været anvendt?

 

4.Et godt vinterleje er et rum i en sådan størrelse, at bierne kan indtage den for dem mest økonomiske

ægform uden at berøre huset sider. Og så skal der over klyngen være så meget foder, at bierne ved at forskyde sig opad stadigvæk har foder nok helt frem til foråret. Dernæst skal de kunne komme af med den uundgåelige fugt, og den skal ikke ud gennem flyvespalten, men oven ud af stadet. Lad være med at

have noget over tavlerne, der kan hæmme god luftcirkulation, da sidder bierne tørt. Huset kan for

overvintringens skyld være isoleret eller uisoleret, det er ganske underordnet, bare der ikke er noget over

tavlerne. Er huset godt isoleret, og der over vinterklyngen er lukket hermetisk samt pakket med et

godt isolerende materiale, da får vi let denne tilstand. Februar marts, bierne har fået en dag. hvor

de har kunnet holde renselsesflugt, og nu går det løs. Bierne sidder så lunt, at de er i stand til at

foretage en yngelopfødning, der slet ikke står i forhold til deres pollenforråd eller ammebiernes antal

og naturen byder dem måske ikke noget af betydning. Har man indvintret sådan, møder man tit foråret med familier, der er omtrent slidt op af den øgede yngelansætning og viser sig ganske utrivelige. Broder

Adam i England skulle også have prøvet Phillips og Demuths metode med at sætte fire stader sammen i en beskyttelseskasse med en meget kraftig isolation på alle sider, bund og tag. Men resultatet blev som

ventet meget dårligt. Familierne ville slet ikke trives i foråret. Hvad kan verdens biavl ikke opvise

af forsøg i samme retning med samme dårlige resultater. Undersøges sådanne utrivelige

familier, viser de tit en stærk nosemainfektion.

 

5.Kunstig opvarming af bihuset. Det har været prøvet i over tres år og da man ved dette ikke har kunnet øge honningudbyttet, er det selvfølgelig forladt igen. Tilstande som jeg har nævnt under pkt. 4, vil også let

opstå her.

 

6.Biavl på en egn, hvor der ikke ville have været bier, hvis ikke mennesket havde anbragt dem der.

Overfører man en plante til en egn eller jord der ikke byder den de vilkår, der er nødvendige for dens

trivsel, da må man hjælpe den. Ernæringen må bringes i orden, klimaforholdene må eventuelt ændres, og kan eller gør man ikke det, da vantrives den tit og mangegange med sygdom til følge. Har en plante tre vigtigekrav for at trives, hjælper det ikke at bringe den ene ting i orden, alle tre ting må bringes så nær til det rigtige som vel muligt, da bliver chancen for et harmonisk hele stor. Egn, driftsform og sygdomme står i et vist forhold til hinanden. Har man en stor bigård på en egn med for lidt pollen, da kan man ikke holde

nosema nede, drivfoder man, går det helt galt. Jeg har også en mistanke til pesten.

 

7.Bifamiliens tavlebygning. Det er ganske givet, at denne tilstand har en meget stor betydning for

familiens trivsel og sygdomsbekæmpelse. De gamle dogmer om, at det koster så og så meget honning at få bygget et vist antal tavler ud, holder måske nok stik, jeg skal ikke kunne sige det. I praksis viser noget

andet sig jo. Får en familie ikke lov til at bygge, bliver udbyttet normalt for lille, og har man et godt

træk, får man det bedste udbytte ved at lade bierne bygge meget voks. Efter dette er det jo ganske meningsløst ikke at få tavlematerialet hurtigt udskiftet, så mulighederne for smitte ad denne vej

nedsættes.

 

Dette var tanker, der skulle ud. Rigtigt eller urigtig, hvad jeg har skrevet her, er ikke det vigtigste for mig, men kunne nogle af disse tanker afføder tanker eller ideer hos andre, der har mere forstand på det, end jeg har, og derigennem fremme vores sygdomsbekæmpelse, da er målet med denne artikel nået.

 

Den flittige bi

Viste du at:

 

En bidronning lægger 2500 æg om dagen

 

Bierne skal besøge 1,5 mill blomster pr. glas honning

 

Bierne skal flyve 100.000 km. pr. glas honning

 

Der er op til 70.000 bier i et stade.

Facebook

Find os på Facebook. masser af billeder og alt hvad der rører sig, omkring bierne.

 

Gruppe: Hjørring amts biavlerforening.

 

Foreningen

Kontakt Hjørring amts biavlerforening

v/Jens Sproegel, Hjørrng. tlf. 61 54 59 55

mail: jens@sproegel.dk

CVR.nummer 36123125

 

Foreningen har til huse, Astrupvj 315, 9370 Sindal

Se foreningens vedtægter her:

 

På denne adresse finder du vores skolebigaard, som bruges flittigt til undervisning. Du er altid velkommen, til at kigge forbi.