Den gule bi

 Apis Melliferera ligustica

                                                                   Den gule bi fra Italien - foreningens fortrukne bi


Apis Melliferera ligustica, som vi på dansk kalder den "gule bi", er den bi vi bruger i foreningen.

Bien er oprindelig fra Italien, og den blev første gang importeret til Danmark omkring år 1900, og er i dag en af de mest benyttede i Danmark.


At vi benytter denne bi er fordi den er særdeles fredelig og flittig. Den er meget tavlefast og har kun meget lidt tendens til sværmning. Alt sammen egenskaber vi i Skole-bigårds arbejdet drager nytte af.


Det smitter selvfølgelig af i vore medlemmers valg af bi, således at vi næsten alle benytter samme gule bi.


Den gule bi, som vi bruger, er avlet af vores lokale dronningeavler, Willy Svendsen, som via et seriøst avlsarbejde, kan levere kvalitets dronninger, til alle der har lyst til at arbejde med den gule bi.


Avls dronningerne bliver parret på isolerede parringsstationer, og bliver alle mærket med årets farve. Der bliver ført stamtavle og udarbejdet stadekort i de familier der bliver udvalgt til avlsfamilier, således at kun det bedste materiale går igennem nåleøjet, til den videre avl.


Udvalgte avlsdronninger bliver testet i afprøvninger under Danmarks biavler forening, avler ring for ligustica og Dronningeavlerforeningen af 1921.


Se mere på:

www.ligustica.dk

eller kontakt


Dronningeavler       

Willy Svendsen, Præstegårdsvej 36, 9900 Frederikshavn

TLF. 9848 6212

wsbiavl@bbnpost.dk